Tilmelding til ungdomsuddannelse eller 10. klasse

Når du i grundskolens 9. klasse skal tilmelde dig en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, sker det elektronisk via www.optagelse.dk.

Inden du og dine forældre tilmelder dig, vil din UU-vejleder have orienteret dig og din klasse om, hvordan du bruger værktøjet, og hvad du skal være særligt opmærksom på. Vi anbefaler, at du ikke går i gang, før du har fået den introduktion.

I store træk ser tilmeldingsforløbet således ud:

  1. Du har tidligere givet din skole besked om, hvilken type ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse, hf eller 3-årig gymnasial uddannelse) du vil søge efter 9. klasse.
  2. Din skole har leveret oplysninger om din uddannelsesparathed til UU-vejlederen, der har foretaget den foreløbige uddannelsesparathedsvurdering.
  3. Du logger ind på www.optagelse.dk med dit UNI-login. Du kan her hele tiden se, hvor langt du/I er i processen.
  4. Du udfylder fanebladene 'Personlige oplysninger' og 'Uddannelsesønsker'. Hvis du søger en ungdomsuddannelse, skal du vedhæfte afrapporteringsskemaet fra din studievalgsportfolio.
  5. Din ansøgning blive afsendt i det øjeblik du og dine forældre har signeret. Du signerer med UNI-login og dine forældre med NemID. I kan tidligst signere din tilmelding 2. februar 2019, og det skal senest være gjort 1. marts 2019. Blot én forældremyndighedsindehaver skal signere.
  6. Du vil herefter få besked fra den institution, som har reserveret en plads til dig. Om du bliver endeligt optaget vil afhænge af den afsluttende uddannelsesparathedsvurdering i juni og resultatet af dine afgangseksamen. Der er specifikke adgangskrav for erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.

Få evt. mere information på www.optagelse.dk eller se UG.DKs guide til tilmelding.

Sidst opdateret 14.12.2018

Del denne side med verden eller bare en ven på Facebook, Twitter, Google+, LinkedIn eller mail.

Fandt du siden nyttig?

Ungdommens Uddannelsesvejledning Aabenraa Kallemosen 20 6200 Aabenraa tlf: 7376 7540 uu@aabenraa.dk