Du er forælder
Vil du som forælder vide mere om vejledning og UU
At forældrene er de personer, unge primært drøfter deres uddannelsesvalg med, viser flere undersøgelser.
Blandt andet fremgår det af en analyse, som Epinion offentliggjorde i 2022, at 77 procent af de unge taler med mor og 61 procent med far om valg af uddannelse (Kilde: via.dk m.fl.)
Der er derfor god grund til, at du som forælder har opdateret viden om uddannelsessystemet, dets krav, muligheder og udfordringer. Det kan også være en fordel at have specifik viden om, hvordan man træffer et realistisk og holdbart uddannelsesvalg.
UU-vejledning og ikke mindst din søns/datters viden om uddannelser, erhverv og arbejdsmarkedet bygger på det obligatoriske emne i folkeskolen: Uddannelse og job. Læs om det obligatoriske emne Uddannelse og job.
Læs mere om undersøgelser og gode råd til forældre her.
Vi opfordrer dig også til, sammen med din søn/datter at deltage i Åbent Hus arrangement på de forskellige uddannelsesinstitutioner - også selv om din søn/datter allerede har kendskab til uddannelsen fra introduktionskurser, evt. brobygning eller lignende.
Åbent Hus på ungdomsuddannelser og 10. Aabenraa vil fremgå af vores hjemmeside, når det er fastlagt. Det foregår typisk i tidsrummet november-februar.